I efteråret 2016 fulgte mere end 1 million danskere serien på DR om Danskernes Historie. Det viste med al ønskelig tydelighed at vores historie omfattes med stor interesse af en meget væsentlig del af os. Hvorfor - må vi imidlertid spørge - er historien et smertensbarn i vores folkeskole?
Min farmor var en gæv konservativ kvinde. Som mangeårigt medlem af først sogneråd og senere byrådet i Frederiksværk var hun med til at sætte den lokale dagsorden. Jeg funderer tit på hvad hun ville have ment om i dag…
Vi ved at Rusland med Putin i spidsen truer vores østgrænse og vores demokrati. Vi ved at Kina stjæler vores intellektuelle know-how. Og vi ser USA agere som en bølle på den internationale scene. I den verden har vi ikke brug for Kristian Thulesen Dahl ved roret. Det blev klip-klart på folkemødet.
Ny forskning af Facebook-debatter fra tiden op til Brexit-afstemningen viser at englændernes opfattelse af EU som et ondt Romersk Imperium var afgørende. Og at denne forestilling var forankret i den historieundervisning, de modtog i skolen i efterkrigstiden.
Der går en lige linje fra det undertrykkende kvindesyn i Islam og den voldelige drengekultur, der i sidste ende udmønter sig i bandekriminalitet og landsforædderi. Af hensyn til demokratiet er det vigtigt af al magt at forbyde religiøst inspireret kvindeundertrykkelse
Det ville være usandt at sige, at jeg ikke har sovet godt siden flygtningene kom vandrende langs motorvejen på Lolland i 2015. Men at jeg har været foruroliget i de stille timer, vil jeg ikke lægge skjul på.
Hvilken rolle spiller kultur og religion når mindre samfund skal hænge sammen? Ti år gamle undersøgelser viser at de betyder alt. Derfor er det ikke nok at bryde de sociale mønstre i ghettoerne op. Der skal mere til.
Kryds ved Kulturaven, står der på mine plakater. Men hvori består den egentlig? Svaret er vores familier, vores hjem og vores frivillige foreninger.