I den verserende debat om biodiversitetskrisen møder man ofte synspunktet, at der ikke eksisterer videnskabelige belæg for at udsættelsen af store dyr i naturen – græssere, nippere og roder –  virker. Men det findes faktisk. Endda systematiske naturvidenskabelige undersøgelser. Her vil jeg omtale et par, der omhandler vildheste, med links til den relevante litteratur

Men først lidt om hvad vildheste og vildt kvæg egentlig er. Det siges nemlig ofte i denne debat at sådanne ikke findes. Og det på trods af at der faktisk findes store flokke af begge dele. Dog flest vildheste. Således lever der næsten 400.000 brumbies i Australien, 80.000 mustanger i USA og 12.000 Galegas i Galicien. Hertil kommer 4500 Exmore ponies i New Forest, Dartmoor ponies samt mindre flokke af Konaks, Gotlandsrus, samt tildels  islandske og færøske heste. Mange flere gamle racer vil kunne nævnes. For alle disse hestes vedkommende gælder at de ofte året rundt lever frie og uhæmmede liv i store hesteflokke, der typisk består af en hingst og et harem af hopper samt deres føl. Det er ganske vist korrekt at disse dyr er i slægt med og til dels nedstammer fra dyr, der på et eller andet tidspunkt har været tæmmede. Ligesom de også med en stor indsats kan tæmmes. Men faktum er at dyrene lever vildt. Det er kun i genetisk forstand at “vildhesten” er uddød. Men vi siger jo ikke at næsehornet ikke er vildt selvom dets fortidige slægtning, det uldhårede næsehorn, ikke lever længere. Ej heller siger vi ikke at der ikke findes vilde elefanter, selvom de indiske er tæmmet.

På tilsvarende vis findes der også flokke af vildt kvæg, der lever helt uden menneskers indblanding. Det gælder eksempelvis flokken af Chillingham Cattle i England. Andre flokke lever i Australien, USA, Spanien, Frankrig samt Skotland. Det meste af dette kvæg er i slægt med det som de gamle kaldte bondefæ, fjeldkvæg, eller afvejekvæg. Det er derfor muligt at kvæget nu ser ud til at “ligne” distinkte racer. Men faktisk er det bare forvildet kvæg, der går sine egne veje. Ligeså gælder også de mange “forskellige” såkaldte racer af heste. Egentlig er det jo bare “udgangsøg” forstået som dyr, der har fysikken og flokmentaliteten til at klare sig på egen hånd. En af disse “racer” af heste er den såkaldte Gotlandsruss, med hvilken man har lavet forsøg.

Gotlandsruss – en hesterace velegnet til udsætning i vores NNP’er

Spor af vilde heste er fundet i det Sydlige Sverige i mere end 12.000 år. Helt så længe har der ikke været heste på Gotland. Øen dukkede nemlig først op af istidshavet efterhånden som landhævningen tog fart. De tidligste spor af vilde heste, der er jaget stammer fra ca. 3000 år f. Kr. Dengang blev dyrene jagede og spist, men også tæmmede. Det er ukendt hvorledes de tidligste gotlandske heste ankom til øen.

Den særlige gotlandske hest – Gotlandsruss’en  – er kendt fra ca. 1200 tallet fra skånske lov. Det almindeligste var at disse heste gik vildt omkring og blev indfanget når bønderne havde brug for dem til transport og lignende. I middelalderen skelnede man således mellem stodheste og vildeheste. Omkring 1880 levede der 11.500 dyr på de gotlandske heder, mens der i1930erne kun var 30 tilbage. I dag holdes den gotlandske russ som tamdyr. Men på Lojsta hede på Gotland lever der stadig en vild flok af dyrene.

Selvom den gotlandske russ genetisk tilhører underarten ”tamheste” (Equus ferus caballus), så betragtes den sædvanligvis som tilhørende gruppe af vilde ponyer, hvortil også hører Exmore- og Dartmore- samt Shetlandsponyer, lyngshesten, dølehesten og nordbakker i Norge, og de islandske heste. Alle er de karakteriserede ved energisk at opsøge føde samt dygtige til at leve i flokke. De tjener derfor som fine økosystemiske substitutter for uddøde vilde heste (Equus ferus).

Fra 2014 – 17 gennemførte forskere ved Uppsala Universitet et interessant studie af dyrenes indflydelse på nature i en serie indhegninger. I alt 12 dyr blev sluppet løs i tre indhegninger af hver 10 hektarer. Alle indhegninger var indledningsvis karakteriserede som ensartede med hensyn til biodiversitet og økosystem. Indtil eksperimentet var indledt havde skov og enge ligget hen i 10 år og kun sporadisk græsset og slået. Halvdelen af de pågældende indhegninger blev nu sat til side, hegnet og efterladt ugræsset, mens den anden halvdel blev overladt til de tre hesteflokke, der på skift levede på de 5 ha store indhegninger bestående af såvel skov som græsland.

Et af de mest spændende og detaljerede videnskabelige forskningsforsøg er gennemført i Uppsala fra 2014 og fremefter. Her lod man 12 Gotlandske Rus (semivilde heste) græsse på tre hegnede ti hektar store områder samtidig med at tilsvarende naboområder blev holdt frie for græsning. Alle indhegninger var indledningsvis karakteriserede som ensartede med hensyn til biodiversitet og økosystem. Indtil eksperimentet var indledt havde skov og enge ligget hen i 10 år og kun sporadisk græsset og slået.

Hvordangik det nu med naturen og med hestene? De foreløbige resultater viser at antallet af plantesorter på de græssede områder fortsatte på niveau, mens antallet af plantetyper faldt med 25% på de ugræssede områder. Tilsvarende var der, da forsøget var omme, næsten dobbelt så mange planter, der krævede bipollinering på de græssede områder. Det betyder at der var sket et betydningsfuldt skifte i beplantningsprofilen . Så konklusionen var at græsningen med stor statistisk sandsynlighed forbedrede vilkårene for insekter med 80-100%. Ellers var de mange planter, som kom til ikke blevet “pollinerede”. Samtidig sikrede afgræsningen, at områderne ikke sprang i skov. Kun fyrretræer havde græsserne ingen indflydelse på. Endvidere viste forskningsprojektet at næringsindholdet i grøfterne og på digerne øgedes hvor græsning fandt sted, I forhold til der, hvor man lod grøftekanterne i fred. Endelig viste undersøgelsen at de tolv dyr generelt klarede at holde et funktionelt stort nok fedtlag til at have noget at tære på gennem vinteren. Kun tre dyr af de tolv behøvede tilskudsfoder i 2015 og et dyr i 2016. Dvs. i 10% af de overvintrede dyreår måtte der tilskudsfodres.

I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege at gennemsnitstemperaturen på årsbasis for eksempelvis Århus ligger 1,2 °C højere end Uppsala. Der var altså koldere nord for Stockholm end i Danmark

Endelig nævnes det, at det i et vist omfang var nødvendigt at behandle for parasitter, hvilket forskerne selv angav som en udfordring (fordi behandlingen i to situationer matte benytte medicin, der er giftig for insekter).

Milovice

I et andet forsøg undersøgte biologerne tilstanden af planter og sommerfugle på et tidligere militært øvelsesområde nær Milovice i Tjekkiet. Området blev forladt af forsvaret i begyndelsen af 1990erne og en omfattende overgroning fandt derefter sted. Senere, i 2016 indførtes store græssere på dele af terrænet – dvs. Exmoore ponyer, stort kvæg samt europæiske bison. Derved blev det muligt specifikt at studere deres indflydelse på biodiversiteten og delvis sammenligne med studier af blomster og sommerfugle i tidligere tid.

Populationen af sommerfugle blev undersøgt lige efter at hæren havde forladt terrænet, igen i 2009, da det var groet til, og endelig i perioden 2016-19.

Konklusionen var ganske klar: udsættelsen af de store græssere støttede op omkring bevarelsen af de sommerfugle, der var afhængige af de planter, som undslap fra de store græsseres opmærksomhed  fravalgte i deres jagt på ”rigtigt” græs. I 2009 fandt man således 51 arter sommerfugle (heraf 6 rødlistede) på udvalgte lysåbne områder. I 2016-19 fandt man i et parallelt område 58 sommerfugle, herunder 7 rødlistede. Og massevis af flere individer.

Tallene kan kun delvist sammenlignes, eftersom den første undersøgelse gennemførtes på hele området, mens de efterfølgende kun blev gennemført på udvalgte dele. Her er det dog vigtigt at notere sig at tallene i 2016 (før udsættelsen af de store dyr lå på 18 arter og175 individer. I 2019 var antallet af arter steget til 30 og individer nåede 600. Samtidig steg vingeomfanget også.

Med hensyn til hestene på Milovice fandt forskerne i øvrigt adskillige interessante former for dyreadfærd, man ikke havde iagttaget før. Eksempelvis viste det sig hingsten deltog markant i føllenes socialisering.

Konklusion

Konklusionen på disse to studier var ganske klar. Såvel Krusenberg som Milovice kunne udvise en markant forøget biodiversitet indenfor ganske få år. Samtidig trivedes hestene og de øvrige dyr fint.

KILDER:

Åretruntbete med gotlandsrus gynner biologisk mångfald och bevarar ängs och hagmarker
Af Pablo Garrido et al.
Sveriges Lantbruksuniversitet 2020.

Experimental rewilding enhances grassland functional composition and pollinator habitat use.
af Pablo Garrido, Anders Mårell, Erik Öckinger, Anna Skarin, Anna Jansson, and Carl-Gustaf Thulin
In: Journal of Applied Ecology (2019) Vol 56, issue 4 pp. 946-955 (OA)

Hästen, Lantskapet och mangfalden
Af C. G. Thulin et al
Globalatlasset 2021

Grazing enhances species diversity in grassland communities
Af Muhammad Almaududi pulungan, Shota Suzuki, Maica Krizna Areja Gavina,
Jerrold M. Tubay, Hiromu ito,, Momoka nii, Genki ichinose,  takuya okabe, , Atsushi ishida, Masae Shiyomi, tatsuya togashi,  Jin Yoshimura, & Satoru Morita
In: Scientific report, NatureResearch 01.08.2019

Daddy, daddy cool – new research on stallion-foal relationships in Exmoor ponies
Af Francisco Ceacero et al.
Springer verlag 2020

Restoring a butterfly hot spot by large ungulates refaunation: the case of the Milovice military training range, Czech Republic
Af Martin Konvička, David Ričl, Veronika Vodičková, Jiří Beneš & Miloslav Jirků
I: BMC Ecology and Evolution volume 21, Article number: 73 (2021)