Hanstholm Vildtreservat

Hanstholm Vildtreservat og Nationalpark Thy – En nationalkonservativ forpligtelse

Hanstholm Vildtreservat er helt uvurderlig. Fredet allerede i 1937 rummer det noget af Danmarks mest vildsomme natur. Det er en national forpligtelse at passe på dette sted. Og ikke lade det gro til i budskads og træer.

Jægere ved Hanstholm. Jagt var en vigtig indtægtskilde for småkårsfolk. Photo: Museum Thy

Danmarks største vildmark ligger i toppen af Nationalpark Thy. Betagende og vildsomt breder klitheden sig ud mod Vesterhavet. Dér – når stormene bryder ind over revlerne – piskes bølgerne op mens skumsprøjtet tidvis blæser os omkuld. Herude findes noget af Danmarks mest uberørte natur. Sikret for eftertiden i 1937 udgør Hanstholm Vildtreservat imidlertid ikke kun en af vores tidligste og omfattende fredninger. Med de sidste rester af nogle af vores mest truede planter og dyr udgør Klitheden også en hjørnesten i vores fremtidige nationale naturarv. Hanstholm Vildtreservat – der da også er statsejet – angår derfor os alle; fra Skagen til Gedser.

Naturligvis foreligger der da også nu planer om at gøre Vildtreservatet til en af de femten Naturnationalparker, hvis fælles hovedkarakteristika er, at naturen her skal have lov til at passe sig selv. For Hanstholm Vildtreservat vil det betyde at man i stedet for at kæmpe den sædvanlige endeløse krig mod tilgroning af klitheden vil gribe tilbage til fordums former for naturforvaltning, nemlig udsættelsen af store græssende dyr – græskvæg og vildheste.

Traditionelt har sådanne dyr altid været en forudsætning for vores historiske lysåbne landskab; og herunder ikke mindst vores hedestrækninger. Mange af jer ved det næppe, men engang var Thisted hovedeksportør af heste, der opdrættedes på gårdene langs klithedens rand. Her fandtes det landskab, som var velegnet til at være hjemsted for utallige ungkreaturer og det de gamle bønder kaldte udgangsøg. Her gik de faktisk hele vinteren.

Siden – da dyrene forsvandt – og skovrejsningen tog over ændrede landskabet imidlertid karakter og blev til det sølle genskin, som vi kan opleve i dag ved Hanstholm.

Så egentlig betyder det med ”Naturnationalparkerne” egentlig bare at naturen for lov at passe sig selv igen, fordi vi – ved igen at sætte større dyr ud i den – giver den mulighed for selv at løfte opgaven. Det er da en fed ide, ikke? Især når vi ved at naturen i kraft heraf får det meget bedre end hvis det var os mennesker, der lavede traktose ved at køre rundt med store maskiner og lave ”naturforvaltning” og ”bæredygtig skovdrift”.

Alligevel har der rejst sig en lokal modstand blandt en mindre gruppe af Thyboer samt lokalpolitikere, der hidsigt kæmper mod ideen om at indlemme Hanstholm Vildtreservat i gruppen af de femten Naturnationalparker

Det kan der være mange grunde til – højrøstede stemmer taler imod hegn. Andre anfører dyreværnsperspektiver. Mens en tredje gruppe ivrigt agiterer mod at ”udvande” ”Nationalpark Thy” som det ubetvivlelige hovedbrand.
Lad os tage indvendingerne én af gangen:

🌿 Ja, det er rigtigt at en naturnationalpark skal hegnes. Det skal den af hensyn til de landbrug, der grænser op til den, og som naturligvis skal have beskyttet deres afgrøder og bedrift. Men netop når det gælder Hanstholm vil der ikke være tale om andre slags hegn end dem vi kender fra almindelig drift – dvs. to eller tre-trådede kreaturhegn med en højde på 1,2 -1,5 meter, som kronhjorte nemt kan hoppe over og alt andet vildt krybe under. Med 5700 ha er området ydermere så stort at følelsen af ”park” med garanti må forsvinde ud af øjenkrogen hos de fleste. Og hegnet behøves jo kun på de tre sider, dvs. mod nord, øst og vest; og ikke engang ved Nors Sø. Endelig er det naturligvis vigtigt, at der bliver lavet rigtig mange ”indgange” med færiste osv. som vi kender det fra andre steder, hvor der går græssende kreaturer. Dette skal ske af hensyn til os mennesker – naboer og turister – som skal ind og fornøje os over alle herlighederne. Vil dyrene være farlige for os? Nej da, på så store områder kommer vi næppe til at opleve dem. Det er jo sky dyr som hjorte og andre vilde væsener. Formentlig vil de desuden elske det centrale område, der allerede nu er ”forbudt for mennesker”.

🌿🌿 Så det er faktisk kun det udsatte vildkvæg og vildhestene, der pænt må blive ”inde”. Derfor har vi som Konservative da også betinget os at der i de nye Naturnationalparker skal være særlige regler, som skal gælde for disse dyr. De skal jævnligt tilses. Og er der for mange, så de ikke kan klare frost eller tørke, skal dyrene tages ud. Og er det en rigtig slem vinter skal de også tilskudsfodres. Det fik vi indskrevet i aftalen. Findes der så dyr, der kan klare gusen fra Vesterhavet, efterårsstormene i november og vildskaben ved kyndelmisse? Ja da, over hele verden lever der heste og kreaturer på vild vis. Eksempelvis i Skotland, Norge, Sverige, på Færøerne og i Island. Det er naturligvis den slags dyr, der skal udsættes.

🌿🌿🌿 Endelig er der så udfordringen med brand’et Nationalpark Thy. Her vil jeg gerne være en anelse pragmatisk og sige at den argumentation på mange måder giver mening. Thisted Kommune har virkelig arbejdet aktivt med at udvikle dette brand for at trække turister til sig og udvikle oplevelsesøkonomien. Man har således arbejdet med at udvikle et kulturhistorisk atlas, nationalpark-produkter, overnatningsmuligheder og meget, meget andet. Skulle det nu gå tabt ved at thyboerne skal jonglere med to brands?Jeg synes løsningen er indlysende. Udvikl en forvaltningsplan for Hanstholm Vildreservat inkl. Tved og Vilsbøl Klitplantage der ligger i forlængelse af forvaltningsplanerne for de to, der allerede foreligger, Gribskov og Fussingø – omend med behørig respekt for forholdene her i Thy. Og lad os så bare blive ved med at kalde stedet det, som det altid har heddet, nemlig Hanstholm Vildtreservat.

KILDE:

HANSTHOLM VILDTRESERVAT i kulturhistorisk perspektiv.
Af Mie Buus
Museum Thy 2015

Naturnationalpark Hanstholm Vildmark
Af Rune Engelbreth Larsen
Danarige 2016-17

Enestående natur i Nordjylland. Aarhus Universitet
Af Rasmus Ejrnæs, Camilla Fløjgaard og Jesper Bladt
Fagligt notat nr. 2021|06
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2021

Disturbance in dry coastal dunes in Denmark promotes diversity of plants and arthropods
By Brunbjerg, A. K., Jørgensen, G. P., Nielsen, K. M., Pedersen, M. L., Svenning, J. C., & Ejrnæs, R.
In: Biological Conservation (2015) Vol 182, pp. 243-253.