Reformantionsgudstjeneste i Søllerød Kirke 2017 © KS

Kryds ved den Kristne Kulturarv

21 dage til Kommunevalget 2017 – Valgdagbog af Karen Schousboe

Det er god Luthersk tankegang at stat og kommuner bakker op om vores kirker, kirkegårde og kristne kulturarv. Hvorfor mon det?

Præst i Søllerød Kirke fra Reformationstiden © KS
Præst i Søllerød Kirke fra Reformationstiden © Kulturhistorier/Karen Schousboe

Forleden var jeg til en meget festlig reformationsgudstjeneste I Søllerød Kirke. Som sædvanlig var det en smuk og fredelig stund præget af, at her i kirken behøver vi ikke at efterlade vores hoved ude i våbenhuset. Her er plads til også at tænke dybere over tingene. Særlig gjaldt det dog i søndags, hvor der var tale om at gudstjenesten blev fejret som havde det været på Martin Luthers tid, dvs. i 1524 i Wittenberg. I år og i dag, den 31. Oktober, fejrer vi 500 året for opsættelsen af hans 95 teser på døren ind til slotskirken i Wittenberg. Derfor blev vi inviteret indenfor til en slags ”genopførelse”.

Tag imidlertid ikke fejl. Her var ikke bare tale om en fantasiløs kopiering. Faktisk var det netop en levende gudstjeneste, fordi det for os, der tog del, hurtigt blev tydeligt, at sporene fra fortiden lyslevende fører os ind i det 21. Århundrede. Javel, vi sang lidt flere af Luthers salmer end til daglig. Men de findes dog alle i salmebogen og vi synger dem jævnligt. Desuden blev vi beriget med en af Iben Krogdals gendigtninger af hans salmer: et levende bevis på at i kirkerummet mødes fortid, nutid og fremtid i et øjebliks sammensmeltning.

Lad det være sagt med det samme: vi har 1650 kirker middelalderlige kirker i dette land. To af dem ligger i Rudersdal kommune. Intet sted som i vores kirkerum kan vi bedre opleve at jagten på en bedre fremtid hviler på fortidens indsats. På godt og ondt er vi alle viklet ind i vores fælles historie. Derfor skal vi alle passe på dem alle, kristne som ateister, kvinder som mænd, danskere som indvandrere. Men vi skal også passe på livet omkring dem.

Spørgsmålet er imidlertid hvordan vi som kommune passer på denne (kristne) kulturarv? Svaret er, at det gør vi måske ikke godt nok. To eksempler må række:

  • Sidste år hævedes kirkegårdstaksterne således med 300% hvilket allerede nu har medført at stadig flere gravsteder ligger tomme hen på vores kirkegårde. Folk har simpelthen ikke råd til at forny deres kæres sidste hvilested, endsige betale for en plet. Et urnegravsted på Søllerød Kirkegård koster således i nærheden af 20.000 kr, en kistebegravelse næsten det dobbelte. Det er ikke småpenge for en fattig enke! Det er en kristen forpligtelse at begrave sine døde og det har vi gjort her på stedet siden 1200-årene. Er det virkelig meningen at fremtidens gravplads ligger midt ude i Øresund fordi kommunalbestyrelsen er historie- og åndløs?
  • Efter folkeskolereformen er det nogle steder blevet stadig vanskeligere at finde plads i skemaet til konfirmationsforberedelsen. Samtidig er det blevet en torn i øjet på visse skolelærere, der mener at skoletiden kunne bruges meget mere fornuftigt, eksempelvis til at lære børn om ”Big Bang” og Darwins evolutionsteorier. Begge dele er naturligvis helt uomgængelige og skal figurere højt, vidt og bredt i skolernes undervisning. Imellem os mennesker og vores omverden findes imidlertid noget andet og mere, nemlig den beåndede tiltro eller tillid, som vi som mennesker har svært ved ikke at navigere efter. Hvor kommer al den medmenneskelighed og naturglæde fra? Det giver vores 2000-årige kristne kulturhistorie et sejt bud på. Det er denne kulturarv, som vores konfirmander (også) får indsigt i når ”de går til præst”. I fremtidens Rudersdal skal vi – i modsætning til hvad der gælder i andre kommuner – derfor vedblivende sikre at vores unge stadig får rig mulighed for at gå til præst og blive konfirmerede i god ro og orden. Sådan er det nu hvor samrbejdet mellem vores skoler og kirker er forbilledligt. Sådan skal det vedblive.Som konservative er vi garanter herfor.

Karen Schousboe

Please follow and like us: