Så længe jeg har boet i Rudersdal har der boet skovløbere og skovfogeder rundt om i vores skove og passet på os, de gamle træer og de ynglende fugle. Spørgsmålet er imidlertid hvem der i fremtiden vil have det overordnede og løbende (daglige) tilsyn med os allesammen?

I de senere år er der skåret meget kraftigt ned i det man kunne kalde Naturstyrelsens “boots on the ground”. For få år tilbage vedtog man nemlig politisk fra centralt hold at bortforpagte skovbruget til store entreprenører. Herved blev der ikke længere opgaver at løse for de lokale skovløbere, som ellers havde boet i deres små idylliske huse siden arilds tid og haft overopsynet med driften af skoven; med alt hvad dertil hørte fra oldengrise, der blev sendt på skov til – i vor tid – skamskudt vildt, hunde uden snor og vildfarne rumænske bygningsarbejdere, der var ledt på vildspor af gps’en.

I dag er deres arbejde imidlertid blevet til en ren skrivebordsopgave, deres lejemål er derfor også opsagt, og deres huse på vej til at blive sat til salg.

Udfordringen er imidlertid at vi i det seneste par år har skiftet totalt politisk spor. I dag skal 75.000 ha tværtom lægges ud til urørt skov. Det gælder blandt andt Rude Skov og Kirkeskoven. En del heraf skal endda omdannes til græsningsskove og -landskaber. Hertil kommer at vi herude er i færd med at få vedtaget en ny forvaltningsplan for vores natur, der har samme sigtelinjer.

Spørgsmålet er så, hvem der i denne nye og spændende fremtid skal holde øje med, at de store græssere – der er så nødvendige for at genskabe biodiversiteten – har det godt og trives? Som loven jo foreskriver. Landmanden, der har forpagtet jorden? Eller Naturstyrelsen eller Kommunen, der ejer jorden? Svaret er naturligvis begge. Udfordringen er imidlertid at Naturstyrelsen og kommunen måske ikke for alvor er klædt på til at løfte den opgave.

Skovløberne er ikke mere. Og de, der er tilbage, er ikke uddannede til at være egentlige naturforvaltere. Og hvad mere er, den slags nye skovløbere aka naturforvaltere findes der ingen ordentlig uddannelse til. Eller rettere, der findes nogle kortvarige amu-kurser, der udbydes af de lokale landdbrugsskoler, hvor man over tre weekender kan få et certifikat som “Naturforvalter”. Men så heller ikke mere.

Jeg tænker at vi politisk bør foreslå at

1) Naturstyrelsen får som opgave at gentænke deres personalepolitik

2) At salg af vores skoveløberhuse stopper øjeblikkeligt

3) At der udvikles en professionsbachelor som “Naturforvalter” i samarbejde med University colleges og andre uddannelsesinstitutioner.

4) At vi som kommune tænker igennem hvordan vi sikrer en ordentlig naturforvaltning i fremtiden.

Faren er nemlig at vi fremtiden – også her i Rudersdal – kan komme i klemme som Skov- og Naturstyrelsen er kommet på Mols, hvor en landmand mishandlede dyrene, der var sat på græs. Og den slags vil vi jo ikke have, vel?

FOTO: Eva og Christian ved Grevemosehus © Karen Schousboe