Dansk Folkeparti er om noget kendt for at være hardlinere i flygtningedebatten. Alligevel vil de ikke lege med nu hvor der faktisk tegner sig en løsning med oprettelsen af modtagecentre i lande udenfor Europa. Hvorfor mon det?

Nu sker der endelig noget. Den plan for løsning af flygtninge og migrant problematikken, som Socialdemokraterne lancerede for snart et år siden, er ved at tage form. Men DF vil ikke lege med.

Selv udtaler Anders Vistisen på partiets vegne til Berlingske Tidende, at ”det vil være en ren asylmagnet mod Europa” mens Martin Henriksen tilføjer at ”Menneskesmuglernes salgsbrochure er lige blevet væsentligt forbedret. Nu skal de ikke skaffe en båd over vandet, men kun en billet hen til centeret. Hvis du gør det nemmere at søge asyl, så er der flere, der søger asyl”.

Det er da helt bizart. Fordi flere søger asyl betyder det jo ikke at nøvendigvis at flere får det tildelt. Planen  – som skal debatteres på topmødet  om et par dage – er at behandle en idé om at oprette såkaldte ”Regionale Landgangsplatforme”, formentlig i Albanien, Egypten, Marokko eller Tunis og naturligvis betalt af Europa og/eller de involverede lande. Hertil skal man kunne fragte asylsøgende migranter og bona fide flygtninge, hvor de således er sikret beskyttelse medens de søger om asyl. Da modtagelsescentrene imidlertid ikke placeres i Europa, får de mange afviste ikke mulighed for at ”forsvinde” ind i Europa. Da løsningen ydermere forventes etableret i samarbejde med FN, betyder det samtidig at de dér anbragte flygtninge får status af FN-flygtninge, de enkelte lande så kan modtage ifølge de kvoter, som de selv fastsætter. Vi kender planen udmærket. Til forandring ligner den jo den som Socialdemokratiet sendte på gaden i 2017 og som de fleste partier på daværende tidspunkt nikkede ja til. Siden har der foretaget en række interne undersøgelser i Integrationsministeriet, ligesom Løkke Rasmussen i sin grundlovstale åbnede sløret for at der nu var indledt realitetsforhandlinger med femten europæiske lande, herunder Østrig samt de nordiske lande. Seneste har EU så taget bolden op, tilsyneladende for at koble det på den gamle plan om at fordele flygtningene solidarisk blandt medlemslandene. På den måde håber EU at få pacificeret de sydeuropæiske regeringer såsom Italien, der bare ikke vil stå model til flere skibbrudne migranter samtidig med at østeuropæerne får mulighed for mod betaling at sno sig udenom. En bigevinst vil desuden være hvis vi ikke længere skal være vidne til alle de lidelser som menneskesmuglerne udsætter disse mennesker for. Og endvidere at EU her vil have mulighed for at demonstrere hvordan man skabe ordentlige, menneskeværdige rammer om disse strandede mennesker. Strikket ind i dette kompromis bliver formentlig også oprettelsen af den fredsbevarende indsatsstyrke på 10.000 mand som EU (eller visse lande i EU) ønsker at oprette.

Håbet er naturligvis at denne ”australske løsning” med tiden vil være så lidet attraktiv, at de mange migranter simpelthen bliver hjemme og giver sig i kast med at bygge deres liv op dér, hvor de nu engang bor og har hjemme. I 2017 fik således kun 46% af de asylsøgende løfte om ophold. I det første kvartal af 2018, kun 37%. Det er velkendt at de 63%, der ikke får asyl, tilhører kategorien af unge eventyrlystne mænd fra Afrika. Intentionen er at gøre det meningsløst for disse mennesker at forsøge sig med at komme til Europa, hvor de ikke har anden fremtid end som tiggere og gadesælgere.

Javel, der tegner sig et billede af en ikke særlig køn løsning. Men hele problematikken er et dilemma, hvor der ikke er andre muligheder end at træffe et valg mellem de mere eller mindre halvdårlige kompromisser, der byder sig til. Sådan er det bare.

I lyset heraf må vi naturligvis spørge, hvad det er, der byder DF imod? Svaret som partiet giver er jo meningsløst. Om noget vil denne løsningsmodel da virke afskrækkende. Det er da ikke attraktivt at kunne se frem til at rådne op på første klasse i en lejr i Albanien?

Forklaringen kan kun være én. Det handler for DF overhovedet ikke om at finde en løsning på én af vor tids største udfordringer, flygtninge- og migrantsituationen. Derimod handler det om at sikre sig et godt folketingsvalg valg i 2019. Sagen er nemlig at hvis det virkelig lykkes nu for en gruppe europæiske lande, herunder Danmark, og med opbakning fra EU at få etableret opsamlingslejre uden for EU, så pifter det jo dækkene på DF’s valgbus. Hele sagen afslører da også med al ønskelig tydelighed at DF egentlig ikke for alvor er interesserede i at få snavs på fingrene og finde politiske løsninger. De fedter bare rundt i krogene, mens de håber på at fremtvinge et hurtigt valg så de ikke taber indvandrerdebatten på gulvet.

Kort sagt: Det ser ud til at DF’s politikere ikke for alvor er drevet af noget som helst andet end drømmen om (mere) magt her til lands. Blæse være med at Italien er ved at vælte overkuld og at det ser ud til kun at blive værre. Blæse være med at danskerne er bekymrede. Bare DF kommer til magten.

Hvor er det dog lidet tiltalende…

KILDER:

DF: Nej til asylcentre uden for EU
Af Eva Jung
Berlingske Tidende 21.06.2018

EU leaders consider centers outside bloc to process refugees.
Draft conclusions for the European Council summit next week propose the creation of ‘disembarkation platforms.’
Af David M. Herszenhorn og Jacopo Bariagazzi.
I: Politico.eu

Asylum Quaterly Report 2018
Eurostat 2018

FOTO:

Australsk Flygtningelejr © International Development Journal