Hvis integration måles på tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet og viljen til at gifte sig ind i lokalbefolkningen, hvad skal der så til for at integration finder sted? Det spørgsmål har en række spanske forskere stillet sig selv på baggrund af (fremragende) spanske tal.
Det viser sig nu at det er muligt selv efter meget kort tid og med megen lille fejlkilde at forudsige at integration finder bedst sted des mere spredt indvandrerne bliver ud over landskabet. Dér hvor de klumpes sammen ”sker der mindst”.
Undersøgelsen blev foretaget retrospektivt. Dvs. at forskerne identificerede lokalsamfund hvor de kendte til befolkningssammensætningen, erhvervsfrekvensen og ægteskabsmønsterets udvikling over tid fra 1998 – 2008. De kunne nu påvise med næsten absolut sikkerhed at omfanget af integrationen – erhvervsfrekvens og blandede ægteskaber – var ligefrem proportionalt med antallet af nytilkomne versus den oprindelige befolkning. Resultatet fremkom ved at bruge modellen til at forudsige hvad man antog ville ske fra 1998 og fremefter med det, der i virkeligheden skete. Det viste sig nu at forudsigelserne omtrent svarede perfekt til den virkelige udvikling, således som den gik for sig.
Konklusionen er således helt klar: jo mere de nytilkomne klumpes sammen des længere tager det. Forskerne påstår derfor også i deres konklusion at de kan forudsige graden af integration hvis eksempelvis antallet af flygtninge og indvandrere stiger med 2 – 3 %.
Det betyder ikke at sådanne faktorer som kultur, etnisk homogenitet blandt indvandrere, og lokal heterogenitet ikke betyder noget. Ligesom køn, alder, uddannelse, sprog mv. er ubetydeligt. Sådanne faktorer har betydning for den enkeltes mulighed for at blive succesfuldt integreret.
Men det betyder at set i det helt store perspektiv afhænger en succesfuld indoptagelse af nye befolkningsgrupper af antallet af de nytilkomne i forhold til de oprindelige beboere.
Forecasting the Integration of Immigrants.
By Pierluigi Contucci, Rickard Sandell, and Seyedalireza Seyedi.
The Journal of Mathematical Sociology (2017) Vol. 41, No. 2.