Hvad er bedst for klimaet? Skovplantager eller urørt skov? Svaret er faktisk ingen af delene. Det bedste vil være rewilding.

klimadebatten møder vi ofte argumentet, at det er vigtigt at hjælpe skovrejsningen på vej fordi træ suger CO2 op og desuden udgør et miljøvenligt byggemateriale, fordi det også efter fældning opbevarer den indlejrede CO2 i bjælker og planker. Desværre går regnestykket næppe helt så enkelt op, skriver forskere fra Århus Universitet i en just publiceret kommentar i tidsskriftet npj Biodervisity.

Artiklen fokuserer på den igangværende proces i Europa, hvor forladt landbrugsland i stigende grad bliver tilplantet med træplantager, som regel med eukalyptus eller nåletræer. Forretningsmæssig betragtet ser det ud til være en god idé. Udgifter til drift er ringe, og indkomsten er relativt stabil. Allerede nu er 1 mill. ha i Europa plantet til med den slags skov, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af Danmark.

Denne praksis udgør imidlertid en udfordring på flere fronter.

For det første har det vist sig at disse og andre tilsvarende plantager hæver faren for skovbrande ganske betragteligt. Det, der således skulle være en opbevaring for CO2 ender ofte som det modsatte, nemlig en trussel for omgivelserne samt en afbrændt mark. Selom man har kendt til denne sammenhæng i årtier har den dog endnu ikke sat sig nævneværdige skovpolitiske spor.

Men derudover er klimaeffekten næppe heller ikke så stor, som den er opreklameret til at være. Ganske vist er det korrekt at hurtigt voksende træer som eksempelvis eukalyptus – eller det japanske kejsertræ (paulownia), der heftigt markedsføres herhjemme – er hurtigt voksende og derfor også hurtigt CO2 opsugende. Men for at høste plantagerne, hvilket typisk sker efter 10 til 60 år, skal dette opvejes med CO2 udgifterne til at høste træerne. desuden tæller som minus den CO2, der indtil da var ”gemt” i jorden og i kronen, der ved fældningen også slippes løs (forrådnelse og of afbrænding som biofuel).

I øvrigt er der studier, der tyder på at mængden af CO2, der gemmer sig i en sådan skovbund ikke er helt så stor som tidligere undersøgelser har peget på. Hertil kommer at plantagetræer ikke kun opsuger CO2. De kan i kræft af deres tætte kroner have en modsatrettet betydning for hvor meget varme, der slipper væk fra den jord, de dækker. Lidt populært sagt kan vi sige at selvom det føles køligt at gå under et skyggefuldt træ om sommeren, holder det også på jordens varme om vinteren. Desuden suger træer vand til sig, hvilket skaber skydække, der også medvirker til jordens opvarmning. Det har i særlig grad betydning i det sydlige Europa. Regnskabet er slet ikke så enkelt som påstået. Og slet ikke, dersom skovrejsningen sker på allerede halvåbne overdrev eller moser, hvor CO2 udslippet alt andet lige vil være større.

Rewilding – et bæredygtigt og klimavenligt alternativ

Samtidig er disse klima-plantager på ingen måde gode til at skabe de robuste økosystemer, som urørt skov og rewilding befordrer.

For det første gælder det, at hvis man lader en forladt mark springe i skov, vil træerne for en stor dels vedkommende være naturligt hjemmehørende. Her i Danmark er det typisk egekrat, hassel, tjørn, birk, pil og lignende, der melder sig på banen. Med deres 10.000 årige historie er de tilpassede den øvrige danske fauna og flora og derfor gode til at skabe plads for mangfoldigheden i vores natur. Et egetræ kan således udgøre et hjem for mere end 1200 forskellige arter lige fra lav til egern, flagermus og mejser og mange flere. Desuden vil en sådan skov (herhjemme) ikke være afhængig af dræning som plantageskovene manifest er. Også af den grund er de biodiversitetsmæssigt betragtet meget lidt attraktive.

På sigt vil en sådan skov imidlertid også gro til og lukke sig om sig selv med samme negative klimapåvirkning som den lukkede og tætte plantageskov. Det er her rewilding kommer på banen. Rewilding – groft sagt forstået som den praksis hvor en mangfoldighed af store græssende dyr (vildsvin, vildheste, vildokser, bison, bævere og hjorte) ­slippes løs i skoven – skaber en langt mere rodet og blandet natur. Det har nu vist sig at den slags ”gammeldags” blandede skove er meget bedre til at modstå skovbrande end plantager med træer plantet snorlige og på række. En af årsagerne er ganske enkelt at dyrene spiser det tørre græs, hvilket gør brandfaren langt mindre. Dette er således dokumenteret fra Spanien og Portugal hvor formindskelsen af de store flokke af Garranos (vildheste) anses for afgørende for den væsentlig forhøjede risiko for skovbrande i de nordsvestlige bjergegne (ikke omtalt her i artiklen, men i Abrantes 2021 samt Rigueiro-Rodríguez 2004 – se links forneden). En anden årsag er naturligvis at dyrenes transformation af ved og græs til lorte gør, at CO2 fra den døde biomasse ender under mulde.

Forvildede landskaber betaler sig

”Rewilding” består i sin enkleste form i, at man sætter store dyr ud i skov og natur, hvor man i øvrigt træder et skridt tilbage og lader dyr og planter passe sig selv. Erfaringen er, at hvis man holder op med at blande sig, skaber dyrene et livligt og mangfoldigt landskab, mens de bevæger sig rundt og lever deres eget liv. Derved indgår de som naturlige partnere i det forvildede landskab, der langsomt genskabes som et robust økosystem, hvor der er plads til at de truede dyr og planters levesteder – fra Bison til Bi og Blomst – kan genoprettes.

Herved skabes der ydermere en økonomisk mulighed for at det omgivende samfund kan høste en række fordele, såsom bedre vandkonservering, økoturisme, bæredygtig jagt og mulighed for at fastholde mindre ekstensive skovbrug i periferien af naturområderne. Naturligvis skal det omgivende samfund være villig til at kompensere de lokale folk på niveau med hvad de kunne tjene ved at plante plantager, men det forventes at den mulighed vil EU gribe via landbrugspolitikken. I den forbindelse er det væsentligt at arbejde aktivt for at få den lokale befolkning til at opleve udviklingen som positiv og fair, konkluderer forfatterne til artiklen.

Artiklen, der just er publiceret (08.02.2023) kommer meget belejligt i forlængelse af det Svenske EU-formandskab, der har som erklæret mål at fremme skovrejsning som led i at nå det europæiske klimamål inden 2050.

Læs kommentaren her:

Rewilding abandoned farmland has greater sustainability benefits than afforestation
Lanhui Wang, Pil Birkefeldt Møller Pedersen, and Jens-Christian Svenning
Npj Biodiversity 08.02.2023

Tidsskriftet npj Biodervisity publiceres af NATURE og kommentaren er peer-reviewet. Den referer til en baggrundsartikel:
The role of large wild animals in climate change mitigation and adaptation.
By Malhi, Y. et al.
In: Current Biology (2022) 32, R181–R196.

LÆS OGSÅ:

Ecological traits of Free-ranging horses: Improving Methodological Approaches and Desentangling Determinants.
By Jéssica Gonçalves Abrantes
Mestrado em Biodiversidade, Genética e Evolução Departamento de Biologia
Thesis 2021

Silvopastoralism and sustainable land management. Proceedings of an international congress on silvopastoralism and sustainable management held in Lugo, Spain, April 2004.
Silvopastoral systems as a forest fire prevention technique.
By A. Rigueiro-Rodríguez anriro@lugo.usc.es, M. R. Mosquera Losada, R. Romero Franco, M. P. González Hernández, J. J. Villarino Urtiaga